Name: Jul på den gamle gården (familiedag)
Start: 2018-12-01T11:00:00+01:00
End: 2018-12-01T15:00:00+01:00
Location: Fagertun

Nøtterøy Historielag er en forening for historisk interesserte personer.

Historielaget formidler kunnskap om øya, dets folk og hva de har gjort.
Njotarøy er historielagets årsskrift. Store deler av historien er nå på nett og i emneregistrert får du oversikten over alle artikler som du kan lese.

Fagertun er historielagets kjerne der bygninger, samlinger og møter arrangeres. Det er også mulig å leie lokaler for medlemmer.

Laget arrangerer åpne møter og turer med foredrag, dugnader, Åpen Dag på Fagertun og andre tiltak for å fremme kunnskap om og interessen for lokalhistorien på Nøtterøy.

Velkommen som nytt medlem. Meld deg her!

Siste artikler på siden

3 nov 2018

Slakter’n på Teie torv

Kari Joukoff | |

Av Kari Joukoff (Njotarøy 2015) På 50-tallet var det en rekke nisjebutikker på Teie torv. Havebyen levde. Her var fru Røds frukt og tobakk, frøken Haugs trikotasje, Heidelbergs farvehandel, Haugens sko og trikotasje,... READ MORE

27 okt 2018

Året som gikk – 2014

Einar Hay-Hansson | |

Styret: Leder Gisle Bjørnstad, nestleder Kjell Hamer, kasserer Jon Pande, sekretær Tor Carlstedt, styremedlemmer: Inger Johanne Østgård, Svein Lundby, Svein Øksenholt, Grethe Marie Christensen, Tone Meier. Utenfor styret: regnskapsfører Trine Lange myr, webansvarlig... READ MORE

7 okt 2018

Svend Foyns håp og tro

Norvald Fuglestrand | |

Av Norvald Fuglestrand (Njotarøy 2014) Dampskipet som innledet den moderne hvalfangst: Spes & Fides Det er nå 150 år siden Svend Foyn for første gang dro til Vadsø med hvalbåten Spes & Fides.... READ MORE

28 sep 2018

Da Vestskogen ble landsby

Terje Fr. Gulbrandsen | |

Av Terje Fr. Gulbrandsen (Njotarøy 2014) Den største boligutbyggingen i Nøtterøys historie Vi som bor på Nøtterøy, er vel stort sett enige om at kommunen vår er et godt sted å bo. Den... READ MORE

13 sep 2018

Østegaards historie

John-Kristian Kristensen | |

Av John-Kristian Kristensen (Njotarøy 2014) Fra «Saniteshuset» til et hjem for mennesker med MS «Alle» på Nøtterøy kjenner til Østegaard, huset i Hellaveien på Borgheim. Og at det der er rehabiliteringssenter, sykehjem eller... READ MORE

2 sep 2018

Den mystiske bautasteinen på Skarphaga

Trond Tjomstøl | |

Av Trond Tjomstøl (Njotarøy 2014) En gårds- og sjøfartshistorie på 1800-tallet Ved innkjørselen på gården Skarphaga, mellom Herstad og Øre, står det en merkelig bauta. Mange har spurt hvorfor den er satt opp.... READ MORE

Bilder

«Parti fra»

Bygninger på Nøtterøy

Fagertun

Transport

Vrengen

Fra gammelt av

Ude paa Bollærøerne, under en Dansemorro, hendte det, at en Hønsehøg slog lige ned i en av de dansende Pigers Hat, hvori var anbragt en udstoppet Fugl, og tog baade Hatten og Fuglen med sig op i Luften og forsvandt, til stor Morro for de tilstedeværende. «Tunsbergeren» 2. juli 1891.

Militæraeroplan for Vestfold. Indsamlingen til et aeroplan har indbragt kr. 6137,00, som indestaar i en bok i Tønsberg privatbank og en i Tønsberg handelsbank. – Hertil kommer 1000 kroner som er bevilget av Nøtterø kommune. Et aeroplan koster noget over 20000 kroner. «Tønsbergs Blad» 24. november 1915.

Bekjendtgjørelse fra Nøterø Sundhedskommision Huseiere og Leieboere i Nøterø Herred paalægges, især i Sommermaanederne, at iagttage streng Renslighed i og udenfor sine Huse og holde Gaardspladse fri for Snaus og Affald og fremfor alt Brønde og Damme, hvorfra Drikke- og Madvamd hentes, fri for al Slags Urenslighed – samt at lade Privetbinger tømme saa ofte, at Overfyldning ikke finder Sted og hyppig paafylde samme med Kalk eller Aske eller almindelig Jord i tilstrækkelig Mængde. Nøterø Sundhedskommision, 24de Juli 1893. Tønsbergs Blad

Kjøtkager paa Elgestad Den for Jarlsberg og Laurvigs Amt ansatte Agronom Hr. Wilson, har i disse Dage besøkt Nøterø og Tjømø og holdt et Foredrag paa hvert av Stederne over Kreaturstellet og hvad dermed nærmest staar i Forbindelse. Til ethvert af Møderne indfandt sig over 200 Mennesker, saa det maa siges, at Interessen for denne, for vort Land saa vigtige Sag, er større end hvad man kunne vente i et Sødistrikt. – Paa Elgestad, hvor Mødet holdtes for Nøterø, havde man Anledning til at gjøre sig bekjendt med hvordan Hestekjød smager i Kjødkager, som Agronomen bragte med sig. Agronomen forklarede ogsaa det Ønskelige i flere Retninger, at Hestekjødet maatte blive almindeligere brugt, i Husholdningerne. Om Hestekjødets Smag hørtes kun udtalt, «at det smagte over Forventning godt». Tønsbergeren 18.02.63

To Pigebørn I 12 og 15 Aars Alderen Ønskes anbragt som Kostgjængersker hos en ældre Dame i Tønsberg og for et længere Tidsrum. Der forlanges kuns almindelig Levemaade, Vask og Tilsyn samt Over høring af Lekser. De kan dele Værelse med Familiens egne Pigebørn. Opgave over Betalingen pr. Maaned bedes indsendt til A.B. Bull. (Privat omsorg, K.D. ’s merknad.) Tunsbergeren 18.01.1877

Til indtekt for Føynlandsbroen Ved basaren paa Føynland til indtækt for Føynlandsbroen indkom netto 450 kr. Man bringer en hjertelig takk til alle, der ved gaver eller paa anden maate bidrog til dette god resultat. Komiteen. Tønsbergs Blad 16.03.10

Nøterø-diligencen Det ringer i telefonen: Hr. redaktør. Igaar saa jeg diligencen, den store, tunge vogn gaa nedover med 9 voksne personer, kjørekarlen iberegnet, trukket av en eneste hest. Saant er for galt! Sæt det i avisen, er De snil. Det maa ikke hende oftere! Tønsbergs Blad 07.06.1910

Fra Nøterø Kommunebestyrelse En indsender har i dette Blads No. 5 for iaar anket over Fattigskattens Ulighed paa Nøterø og angiver som Aarsag dertil, at man vælger «Arbeidssvensker» ind i Ligningskommissionen. I anledning deraf skal man oplyse, at blant Ligningskommissionens Medlemmer findes en svensk, Hans Danielsen Næss, og som har været bosat paa Nøterø i over 20 Aar. Manden har arbeidet sig op til en liden Formue og flere Gange været betroet kommunale Hverv. Han er af alle retsindige Folk anseet som en brav og overmaade hæderlig Mand. Paa Kommunebestyrelsens Vegne A.B. Bull Ordfører. Tønsbergs Blad 10.02.1872

Sjelden fangst Paa Gaasø er i vinter fanget foruten seks hubroer en ung men fuldvoksen kongeørn av Wilhelm Laudan. Ørnen, som lever og nærer stor fortrolighet til sin pleier, maaler to og en halv meter mellem vingespidsene. Tønsbergs Blad 13.021911

Fra Nøterø Her på Nøterø er det svare stri, hvor den «centrale» Fattiggaard skal bli. Nu er vel snart den Sag en Saga blot, og dermed vi maa finde os forgodt. I Næsbryggen en ny vei de nu skal ha, men hvor skal disse Penger tages fra? Ihøst en Vei-Basar de nok har gjort, men dette kan vel ikke hjælpe stort Fra Breidablik bør denne veien gaa, saa man det riktig letvindt der kan faa. Naar Øbebo’r en Trip skal ind til By'n, da går det fort, da gaar det som et lyn. En Middelskolebygning vil de ha, men hvor skal denne bygning ligge, da? Ja, den paa Nøterø ligge maa - «centralt», for ellers vilde det bli alt for galt. Her paa Nøterø vi har en Bakkeknæk, som burde og som skulde være væk. Ved Oterbæk og Pett’rød ligger den, gaa selv derud og De kan da faa sen. V. Tunsbergeren 19.12.1901

Lærer Olaf Knudsens Forslag om Stamoxe Vi tillader os at henlede Opmærksomheden paa det af Tønsberg og Omegns Landboforening berammede Møde paa Borgheim førstkommende Onsdag. Det gjelder i følge Lærer Knudsens Forslag i Landboforeningen, at faa stationeret en Stamoxe av god race paa Nøtterø, og er denne Sag afsaavdt stor økonomisk Betydning, at den fortjener særlig at anbefales. Den ligegyldighed som hidtil i Almindelighed er vist ved valg afstamdyr, navnlig med Hensyn til Oxer, er maaske en af de største Feil, der ligger nærmest at rette paa. Da der nu er Anledning til at faa indkjøpt et ganske udmærket Exemplar af en Oxe, saa smuk og kraftig, at der sjelden træffes Mage, saa vil vi henstille til de af Nøtterøs formaaende Mænd, der mer end en gang har vist sig offervillige, naar det gjelder Hjembygdens vel, ogsaa her at træde til. Tiden er forresten mindre heldig for en saadan bestemmelse nu, da saa mange af Øens Gaardbrugere er ude tilsøs. Tønsbergs Blad 27.12.1894.

Anmodning til rette Vedkommende! Næsbrygsund er en udmærked Skibshavn, hvor flere Fartøier ligge oplagt om Vinteren. Stedet skal, efter hvad der er Indsenderen berettet, henhøre under Tønsbergs Losoldermands-Distrikt og formentlig ogsaa nærmest denne Byes Havnevæsen. Det var isaafald ønskeligt, om dette Vedkommende vilde have noget Tilsyn med, at der for Eftertiden ikke blev udkastet Ballast fra Fartøiene inde i Havnen, hvorved denne opgrundes og umuligjøres som Oplagssted. Tunsbergeren 03.04.1869

Stjal Hest med Kjærre og Sæle paa Kolberg Forøveren af det den 30te f. Maaned paa Kolberg paa Nøterø begaaede tyveri af en Hest med Kjærre og Sæle er nu paagreben. Tyven viste sig at være en Politiet nærmere bekjendt SvenSke ved Navn Johannes Johannessen Høglund, Snedker af Profession. Paagribelsen fandt Sted på Sandøkedal pr. Kragerø. Før Tyvens anholdelse var det lykkedes den derfra udsendte Politibetjent Aass at anholde først Kjærren, som Tyven hadde bortbyttet i Brunlanaes med en gammel Kjærre og 2 1/2 Spd., og derefter Hesten, som ligeledes var bortbyttet i Eidanger med en gammel Hest og et Mellemlag paa 1 1/2 Spd. og et Cylinderuhr. De tilbyttede Gjenstande bleve ved Paagribelsen forefundne i Tyvens Besiddelse. Angjældende havde ogsaa paa sin Tur herfra vestover begaaet forskjellige Tyverier. Forhør blev igaar optaget af Sorenskriveren i Søndre Jarlsberg, paa Byens Raadhus, hvor Tyven sidder arresteret Tunsbergeren 08.10.74

Nøterø Alle gaardbrugere og andre mænd og kvinder, som ikke ønsker Automobilkjørsel paa Nøterø, anmodes om at møte paa Borgheim søndag den 29de august kl. 4 eftermiddag for at vedta protest mot herredstyrets beslutning om tilladelse til automobilkjørsel. Tønsbergs Blad 28.08.1909:

Bazar! Tømmerholt private Folkeskole avholder Bazar 10de, 11te og 13de Januar til Indtægt for samme. Gaver moddtages med Taknemmelighed paa Skolen. Tønsbergs Blad 06.01.1902

At jeg imorgen Fredag atter aabner min Forretning, der i en Tid har været lukket grundet Barnekopper i Huset, tillader jeg mig at meddele, og haaber jeg mine Kunder, nu, da Huset er erklæret smittefritt, igjen godhetsfuldt vil erindre mig med sin Søgning. Næs, Nøterø, den 27de Decbr. 1884. Julius Gullichsen. Tunsbergeren 15.09.83

900 Tilskuere i Kikut Rend igaar i Teieskoven havde vel 20 Deltagere fra Eidsfos, Holmestrand, Horten, Sandefjord og Tønsberg - inddelte i 2 klasser. For 1ste Klasse var der Længde- og Hoprend. For 2den Kl. kun Hoprend. Under Hoprendet var Føret ikke rigtig det bedste, det klabbede en Smule. Men for de 900 Tilskuere var det nogenlunde milde Veir selvsagt en Behagelighed. Længste Hop (15,5 M.) blev gjort af L. Lundsgaard, Tønsberg. Lidt Hornmusik under Hoprendet vilde virke gunstig, tror vi, for de mange Tilskuere, hvem Skuespillet henimod Slutningen, bliver lidt ensformigt, men det er vel saa, at man synes, man ikke har Raad til det... Tønsbergs Blad 19.01.1903

Amtsskirendet Søndag 18de Januar i Teieskoven. Hoprendet bygynder Kl. 1/2 3. Deltagerne møder til Længderendet paa Torvet. Kl. 9 Form. præcis og til Hoprendet Kl. 2 Efterm. præcis til Opraab i Bakken. Adgang til Bakken 25 Øre. Tønsbergs Blad 15.01. 1903

Jordfund paa Haaøen Under gravning i et Sandtag paa Haaøen har man i disse Dage fundet otte gamle Stridsøkser. Man haaber, at dette kun er Begyndelsen til et større jordfund. Tønsbergs Blad 18.05 1906.

Svenske Svin II Aarøsund: Denne Maaned er hertil af levende Svin indført: fra Sverige 591 Stkr., og fra Danmark 33, og fra denne trafiks begyndelse i Aar: fra Sverige 1317 og fra Danmark 113 Stkr. Tunsbergeren 30.06.1872

Svenske Svin Nøterø: Trafiken med levende Svin fra Sverige er allerede begyndt, ligesom tilstrømningen af arbeidssøgende Svensker vedbliver. I afvigte Uge ankom saaledes til Vrængen et Par Hundrede. Tunsbergeren 25.04.1870

Pene Planter. Av de fleste hertillands brugelige Kaalsorter, Purre, Selleri, mange Slags vakre enaarige Haveblomster, samt overvintrede Havenelliker og Stokroser, og andre Sorter pene fleraarige Haveblomster anbefales af O. Knudsen, Svendsrød paa Nøterø. Tunsbergeren 08.06.1876.

Planker til Australien Nøterø: Igaar afgik atter Hr. A.B. Bulls Skib,"Høvding", lastet med Planker og Bord for Australien, fra Fagerheims Dampsag. Tunsbergeren 02.10.1869

Advarsel. Det forbydes herved Alle og Enhver paa det strcengeste at medtage eller lade sine Hunde komme over til Føynland, thi da det ifjor hendte, at flere Sauer blev ihjelrevet, vil vedkommende Eiere af Hunde blive draget til Ansvar og Hundene skudt. Føynlands Eiere. Tunsbergeren 17.05.1871

Skøitekapløb. paa Egenæssundet Søndag Kl. 2 Eftermiddag. Kontingent 10-17 Aar Kr. 0,25, 17-20 Aar Kr. 0,50. Indmeldelse mellem 12 og 2 paa Isen. Tønsbergs Blad 24.01.1902

Auktion over Strandet Skib Løverdag den 14de December førstkommende Kl. 10 Formiddag, afholdes der efter Forlangende af Overretssagfører Erlandsen, paa den første norske Skibsassuranceforenings Vegne, offentlig Auktion i Skibsrheder Lindholms Bolig i Aarøsund over Skroget af Brig "Freya" af Laurvig. Fartøiet, 93 Commercelæster drægtigt, var ansat i Classe A 2 og taxeret for 5000 Spd. — Samtidig avholdes Auktion over det fra nævnte Fartøi ilandbjergede, i Aarøsund paa Nøterø, oplagte Indventarium, bestaaende af staaende og løbende Tougværk, Seil, Ankere, Kjættinger, Gangspil m.m., hvilket Alt bliver at forsøge solgt særskilt eller under Et. Tønsbergs Blad 28.11.1872

Udstilling Til Indtækt for et Kapel paa Thorød afholdes den 23de, 24de og 25de September Kl. 5 en Frugtudstilling i Sømandsforeningens Lokale på Oserød. Jordbrugs- og Haveprodukter af alle Slags modtages med Tak og inleveres paa Lokalet senest Kl. 2 Aabningsdagen. De udstillede Produkter udloddes eller bortauktioneres. Hver Aften Foredrag. Entree 10 Øre. Tønsbergs Blad 19.09.1905

Fra Aarøsund - Sjeldent Syn. Igaar Eftermiddag omkring Kl. 5, idet luften begyndte at klarne i Vest havde man derude det sjeldne Syn at 3 pragdfulde Regnbuer samtidig og en svag Antydning til den 4de. Den ene af Buerne syntes at udgaa fra den sydlige Ende av den Meste og stærkeste, i vestlig Retning saaledes, at den overskar den Anden, der løb paralel med denne. «Tunsbergeren», 21. august 1872.

Strandede Skib paa Gaasø. Eldre Folk paastaar ikke at have oplevet Magen til den Storm, der rasede avvigte Mandag, siden 1817. En Mængde Træer i Skovene heromkring ere med Roden oprykkede. Samme Dags Eftermiddag i Mørkningen, strandede paa Gaasø, i nærheden af Aarø Toldstation, Briggen «London», Kapt. William Clark af Dundee, fra Riga til London med Havre og briggen «Welsey», Kapt. William Mitchell af Montrose, fra Kronstadt, til Dundee, med Liin. Besætningen på begge Fartøier er bergede. «London» ligger sunken til Dækket, og «Betsey» ligger temmelig udsat, dog har man haab om at redde omtrent halvparten av dennes Last ubeskadiget. Flere engelske, finske, preussiske, svenske og danske Fartøier haver søgt Nødhavn i Distriktets Udhavne. Fartøiene ere mere eller mindre medtaget af Stormen. De hertil indkomne Fartøier beretter om passerede Vrag, Vraggods og Skibsinventarer og Last i mængdevis.... «Tunsbergeren», 30.november 1861.

Fra Aarøsund - Stor Hval. Ikke sjelden i Sommertiden, faar man anledning til at se Hvalen vise sig mellem Skjærene og i Sundene herude naar stimfisk søger under Land, og i forgaars lod en ualmindelig stor Hval sin kolossale Krop gjentagende komme til syne. Igaar stod også Smaasilden især i Nordre Aarøsund, tæt sammenstued hvilken Aledning benyttedes af herboende Vadeiere der, i et Dræt, opfiskede flere Skjækteladninger af den saakaldte Græssild. «Tunsbergeren» 17. mai 1873.

En større Tømmerflaade tilhørende Wold & Hvitfeldt i Soon, der for omtrent 3 Uger siden afgik herfra Vestfjorden og ud og gjennem Vrængen, har nu en 14 Dage lagt veirfast under søndre Aarø paa Østsiden af Nøterø. Folkene, der fører denne, har hat Tilhold i en bordhytte, dækket med Granbar og Toug, opført paa Flaaden. Mandskabet, 3 Mand, befandt sig imandags friske og vel. I ni Uger have de været beskjæftiged med denne Flaade. Saaledes var det ønskeligt at den af dem efterlængtede sydlige Vind snart maatte indfinde sig og føre dem vel til Bestemmelsestedet, Soon. «Tønsbergeren» 20.nov. 1861

Stunde etter - lengte etter

Gå tavete - ha fillete klær

Komme på vidåtta - komme på vidvanke, ikke finne hjem igjen

Være småtærende - spise lite

Kåse seg - rense halsen

Kumpe på - gjøre i stand (en kjole el)

Stå og jamse - ikke få sagt det en skal

Stå på skjønske - ikke stå rett

Ste seg - Ta tjeneste

Være "jammjåt" - se mindre pen ut

Komme i høgmæla - komme oppi det (i lag med gromme folk)

Hespe etter - etterape

Være havøren - være grisk, egoistisk

Gildre opp - bygge dårlig

Ligge og drunte - late seg, somle

Er mye ameras - er mye bry, strev, mas

Ikke se seg berga - aldri få nok

Være allart - lystre, være lydig

Mugner ikke i hasene - er kvikk og rask

Dra i langdrag - ta tid, gå seint

Være forhippen etter - ha stor lyst på

"De' er ' a bånn i mei au" , sa jenntæ, hadde eti-åpp ei hall gorro.

"Jammen sa jæ' smør" , sa kjærringæ, sputtæ i kjærnæ.

"De' kåsstærr meire enn de' smakærr" , sa mann' , hann var bett i brøllåpp.

"Ingen kann frå uløkkæ fly" , sa mann' , han var bru' gåmm.

" Dænn veien ske' vvi alle" , sa jenntæ, ho så brurefølle.

"De' blir-væll ei rå" , sa kjærringæ, ho stekkte kaker på håggestæbben, åsse blei de rå allesammen.

"De' er snodi' me' en fårrandring på maten" , sa mann' , hann hadde sill å' poteter dænn eine da' en, å poteter å' sill dænn anndre.

"Nå ske' vvi sjå" , sa mann' te' den blinne mæræ.

"Ingen veit hårre harænn håppær-henne" , sa mann', sætte snaræ i sjægge.

"Alle månnærr drar" , sa musæ, pissæ i hav' e.

"Allting kler dænn smukke" , sa grisen, han fekk kårsett.

"De' er bare en åvergang" , sa reven, di flådde' nn.

"Kri på" - være flittig

"Sove lensmannssøvn" - late som en sover

"Ta dånedimpen" - besvime

"Mojere seg" - gjøre seg til

"Disle for" - innsmigre seg hos

"Fjugge på seg" - ta på seg mye tjukke klær

"Være dusemang" - Være utilpass, i dårlig humør

"Dømms" på synet : ser ikke så godt lenger

"Gå som ei eggesjuk høne" - være rastløs

"Dra ut på blåmyra" - reise til sjøs

"Ligge andføttes" - ligge side ved side, men i motsatt retning

"Være tjømling" - ikke spise opp maten sin

"Ta hyven fatt" - legge på sprang

Ha "himmtrå" - lengte hjem

"Bryte på målet" - skarre

"Leve fluribus" - ha overflod

"Glane firskaft" - skjele, blingse

"Gjøre mange karesser" - stelle ekstra godt med, ha mye bry med

"Ha jamnusken" - ha fullt opp av arbeid

"Være pen på skikken" - ha fin fasong (om klær o.l.)

"Gå med en ank i seg" - være urolig for noe

Gjøre "stordunning" - ha storreingjøring

"Være nøyten på tida" - bruke tida godt, være flittig